Mand skyder sin kone på gaden i Brørup

Midt på Jernbanegade i Brørup blev en 50-årig kvinde lørdag aften ramt af skud fra et jagtgevær, der blev affyret på klos hold.

Kvindens tilstand er kritisk, men stabil, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg.

Kvinden blev natten til søndag overført fra Kolding Sygehus til Odense Universitetshospital.

Kort efter skyderiet anholdt politiet kvindens 57-årige mand på Torvegade i Brørup. Han sigtes for forsøg på på manddrab og vil i løbet af dagen blive fremstillet i grundlovsforhør i Esbjerg.

Ægteparret er fra Gørding, men kvinden er for kort tid siden flyttet fra manden.

/ritzau/

En kvinde er blevet skudt i maven med et jagtgevær, der er affyret på klos hold. Kvindens 57-årige mand, sigtes for forsøg på manddrab.

Offentliggjort Sidst opdateret