Mand slynges ud af bil og dør i Hornsyld
Eneulykke syd for Horsens i Hedensted Kommune har fået fatale følger.
En bilulykke i Hornsyld i Hedensted Kommune har søndag aften kostet en mand livet.
Ulykken skete på Bjerrevej syd for Horsens lidt før klokken 21, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ingen andre trafikanter var tilsyneladende indblandet, da bilen med to mænd forulykkede.
Den ene blev slynget ud af køretøjet og mistede livet. Den anden person i bilen kom til skade.
- Han er indlagt, men uden for livsfare, siger vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi.
Begge mænd i bilen kommer fra lokalområdet og er i begyndelsen af 30'erne.
Bjerrevej blev afspærret i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, oplyser vagtchefen.
Politiet mangler også svar på, om mændene brugte bilens sikkerhedsseler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned