Mand stukket med kniv i maven

En ung mand er søndag aften stukket med en kniv i maven og bragt til hospitalet.

Den voldelige episode skete på Åboulevarden i København ud for nr. 36 omkring klokken halv ti.

Politiet har afspærret området og er i gang med at efterforske sagen.

Foreløbig har politiet ingen yderligere oplysninger.

Politiet kender hverken gerningsmanden eller motivet. Politiet ved heller ikke, hvor slemt offeret er såret, oplyser den centrale vagtleder hos Københavns Politi.

/ritzau/

Søndag aften blev en ung mand stukket ned på gaden på Åboulevarden i København.

Offentliggjort Sidst opdateret