Ketamin bruges normalt til at bedøve heste, men det dukker jævnligt op blandt gæsterne til såkaldte raves, hvor folk danser til techno-rytmer.
Stoffet anses af myndighederne for at være farligt.
I den aktuelle sag nægter den 25-årige mand sig skyldig i at have bestilt stoffet, som i begyndelsen af marts blev fløjet til lufthavnen i Kastrup.
To andre unge sigtes for at modtage forsendelsen, som siden angiveligt blev afleveret til en 30-årig mand, der bor i Kolding.
Denne mand er kendt for at arrangere fester. Både han og andre sidder varetægtsfængslet.
- Det er sjældent, at vi ser så store mængder som i denne sag, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi. Han vil ikke røbe, hvad der ligger bag den nye anholdelse.
I Dommervagten onsdag blev det oplyst, at den studerende nægter sig skyldig.
Og desuden ville han ikke udtale sig i grundlovsforhøret, som endte med, at dommeren varetægtsfængslede ham for 27 dage.
Det skyldes, at han på fri fod måske vil spænde ben for politiets fortsatte efterforskning.
At smugle ketamin er ingen spøg, når man ser på den straf, som udmåles. Domstolene placerer ketamin på niveau som for eksempel kokain. Og i en sag fra Billund blev en mand idømt fængsel i fire år for indsmugling af halvandet kilo.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned