Mindre brand ved Middelaldercentret

Selve Middelaldercentret var heldigvis ikke i fare, da Falck og Guldborgsund Redningsberedskab fredag ved 14-tiden blev kaldt ud til en naturbrand ved centret i Sundby.

Derimod var der af ukendte årsager gået ild i en bunke materiale, der kunne ligne byggeaffald, på en mindre oplagsplads nogle hundrede meter fra centret. Det var nogle af centrets egne medarbejdere, som opdagede branden og slog alarm.

Det tog ikke de tilkaldte brandfolk lang tid at slukke ilden.

Falck og Guldborgsund Redningsberedskab måtte fredag eftermiddag slukke et bål nær den store turistattraktion.

Offentliggjort Sidst opdateret