Mindst én person sigtes i sag om knivdrab i lejlighed
En 51-årig mand fra Yemen er natten til onsdag blevet dræbt af ét knivstik i brystet i København.
Mindst én person vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med drabet på en mand i en lejlighed i Bispeparken i det nordvestlige København natten til onsdag.
Det fortæller efterforskningsleder Jens Møller til Ritzau.
Den dræbte er en 51-årig mand, som oprindeligt er fra Yemen.
Han boede ikke selv i lejligheden, men kendte ifølge Jens Møller lejlighedens beboere, som er fra Somalia, og andre der plejer at komme der.
- Han blev dræbt af et enkelt stik i brystet, siger Jens Møller.
Politiet fik anmeldelsen lidt før klokken fire natten til onsdag, og da politiet ankom til stedet var der fire mennesker ud over den dræbte til stede i lejligheden. Alle fire blev anholdt, og en eller to af dem vil blive sigtet og fremstillet i grundlovsforhør.
Ifølge efterforskningslederen tyder alt på, at de fire kendte offeret i forvejen.
- Vi ved, at der har været mindst to personer i lejligheden inden eller under drabet, og dem vil vi meget gerne tale med. Så hvis man ved, hvem det er, der har befundet sig i lejligheden, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Jens Møller.
Obduktionen af liget vil finde sted torsdag.
Jens Møller kan ikke komme ind på, hvad motivet for drabet kan være, eller hvad der er gået forud for hændelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned