Mistænkelig kassevogn

Foto: Arkivfoto

Husejer bød uventede gæster velkommen – og så stak de af.

Offentliggjort Sidst opdateret

En familie, der bor i Hovedgaden i Søllested, blev natten til tirsdag klokken 02.20 vækket af, at hunden gøede. Årsagen til hundens gøen var, at der var parkeret en udenlandsk blå kassevogn ude foran huset.

Anmelderen observerede to mænd stige ud af kassevognen. Han gik ud og bød dem velkommen, men de to mænd ønskede tilsyneladende ikke at føle sig velkommen, idet de steg ind i kassevognen og kørte fra stedet igen.

Politiets patruljer har siden kigget efter den blå kassevogn, men har ikke truffet den.
Politiet vil dog gerne vide mere om kassevognen, og opfordrer andre, som har set bilen, til at kontakte politiet på telefon 114.