Mistænkt for knivstikkeri nytårsnat efterlyses med billeder
34-årig mand blev nytårsnat stukket flere gange med kniv ved metrostation i København. Nu efterlyses mistænkt.
Politiet efterlyser en mand, der er mistænkt for at stå bag et knivstikkeri ved metrostationen Trianglen i København nytårsnat.
Derfor offentliggør Københavns Politi nu tre billeder af den formodede gerningsmand på det sociale medie X.
Han beskrives som værende mørk i huden, mellem 20 og 28 år og spinkel af bygning. På billederne har han sideskilning og sort skæg.
En 34-årig mand blev ramt af flere knivstik ved metrostationen Trianglen, efter at han ifølge politiet havde haft en kort kontrovers med en anden mand.
Ofret blev efterfølgende bragt til hospitalet, men var dog uden for livsfare.
- Der er tale om en alvorlig sag, og vi beder nu om borgernes hjælp til at identificere og forhåbentligt finde den mand, som vi mistænker for at være gerningsmand, siger politikommissær Kenneth Jensen i meddelelsen.
- Er der borgere, der ved, hvem han er, eller måske har oplysninger om, hvor han befinder sig, så hører vi meget gerne om det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned