Det oplyser Nordjyllands Politi.
Manden er sigtet for drabsforsøg. Han blev efterlyst internationalt kort efter skyderiet, der fandt sted den 22. maj. Det var vidneforklaringer, der pegede på ham.
- I går (torsdag, red.) blev han så taget i kontrollen i lufthavnen i Montpellier, og nu satser vi på at få ham udleveret, siger politikommissær Lars Nørskov Jørgensen, Nordjyllands Politi.
Ved skyderiet i Sjællandsgade blev der affyret adskillige skud fra en bil ved pizzeriaet. Motivet menes at være økonomiske stridigheder.
- Efter et skænderi mellem to personer går den ene ind i huset, mens den anden sætter sig ind i en bil og skyder efter den første dog uden at ramme, siger Lars Nørskov Jørgensen.
Ifølge politiet er der familiemæssige relationer mellem den efterlyste mand og ejerne af pizzeriaet.
Den 31-årige er kendt af politiet fra tidligere kriminalitet, men ikke noget så alvorligt som skyderi.
Nordjyllands Politi arbejder nu på at få ham udleveret til Danmark.
- Jeg ved ikke, hvor hurtigt det kan ske. Nu sender vi vores kendelse til retten i Frankrig, så de ved, at han er sigtet for denne forbrydelse, og at vi gerne vil have ham udleveret, så han kan blive retsforfulgt, siger Lars Nørskov Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned