En rejsende i Københavns Lufthavn er blevet afsløret med 12 diamanter.
Manden kom fra Uganda, og nu forsøger politiet at finde ud af, om der er tale om de såkaldte bloddiamanter.
Med sig havde den 42-årige udlandsdansker 12 uslebne rådiamanter, da han ankom til lufthavnen tirsdag.
Han sigtes for at have overtrådt en meget sjælden brugt paragraf i straffeloven: Nemlig om at have forbrudt sig mod en FN-beslutning.
Danmark har tiltrådt en FN-støttet aftale om at forhindre handel med bloddiamanter, som har finansieret flere væbnede konflikter i Afrika.
Om de 12 diamanter faktisk er af den type, forsøger politiet nu at finde ud af.
I første omgang lagde politiet op til, at der var grund til at kræve den 42-årige varetægtsfængslet, men det blev opgivet onsdag.
- Han er blevet løsladt af politiet, oplyser anklageren i Dommervagten i København, Erik Hjelm.
Ifølge bestemmelsen i straffeloven kan man blive straffet med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
Hvis der er tale om skærpende omstændigheder, kan straffen stige helt op til fire års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned