Østjyllands Politi bekræfter nu, at moderen til en otteårig dreng, der i mandags blev dræbt af sin far, forinden forsøgte at alarmere politiet.
Efter at have skudt sin søn, tog den 47-årige far livet af sig selv ved 17-tiden, og de to blev kort efter klokken 17 fundet døde i faderens lejlighed i Løgten ved Skødstrup nord for Århus.
Allerede omkring klokken 14 forsøgte moderen at alarmere politiet om, at noget tilsyneladende var galt, da hun ringede alarm 112. Det bekræfter chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen over for TV 2/Østjylland.
Imidlertid vurderede vagtcentralen ved Østjyllands Politi, at situationen ikke var akut.
I stedet blev moderen henvist til at ringe op igen på politiets servicenummer 114. Modsat 112 bliver opkald til 114 ikke optaget på bånd, og derfor ved politiet endnu ikke, præcist hvad moderen har sagt i telefonen.
Under alle omstændigheder undlod politiet at reagere på moderens henvendelse.
Ifølge chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen blev politiet allerede mandag aften klar over, at moren havde forsøgt at alarmere politiet, inden det var for sent.
Men af hensyn til sagens ulykkelige omstændigheder har politiet valgt at udsætte undersøgelsen af dette aspekt og i første omgang koncentrere sig om faderens drab på sønnen og hans efterfølgende selvmord.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned