I næsten fem år har Annelise Persson kæmpet for at opklare sin egen datters død, som politiet indtil nu har betragtet som et selvmord.
Men torsdag har nye beviser fået Østjyllands Politi til at genoptage sagen om den 14-årige pige, der blev fundet død - hængende på trappen i familiens hjem i Galten sankthansaften 2006.
Familien har aldrig troet på politiets forklaring om, at pigen havde hængt sig selv, og derfor er politiets beslutning om igen at se på sagen også en enorm lettelse for moren.
- Jeg er rigtig glad for, at politiet nu vil se på sagen. Det har været fem års kamp og skriverier til både den ene og den anden instans for at få dem til at genoptage sagen, så jeg er rigtig glad for, at det nu er lykkedes, siger Annelise Persson til P4 Østjylland.
Det er en henvendelse fra Annelise Perssons advokat med oplysninger om blandt andet sms-beskeder sendt til datterens telefon fra uidentificerede mænd, der har fået politiet til at genoptage sagen.
Samtidig har retsmedicinere også gennemgået den oprindelige obduktionsrapport og afvist sandsynligheden for at pigen begik selvmord.
- Den viden, vi ligger inde med, peger på, at Pernille har været udsat for en forbrydelse. Og som forældre og familie har det jo været meget vanskeligt at tackle i dagligdagen. Vi har ikke kunnet komme videre før i dag, siger Annelise Persson til P4 Østjylland og fortsætter.
- Det har været nogle opslidende år. Vi har jo ikke kunnet få fred med os selv, for vi har hele tiden sagt til os selv: "Det har hun ikke selv gjort".
- Vi har brugt masser af ressourcer på at lave vores egen efterforskning og få eksperter til at se på sagen, så vi kunne overbevise politiet om, at de har taget fejl. Og det har været opslidende, siger hun.
- Jeg ved godt, at vi ikke får Pernille tilbage, men nu kan vi måske i det mindste få sandheden at vide, siger Annelise Persson til P4 Østjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie