Motorcyklist brækker adskillige lemmer i kollision med bil
En motorcyklist er sent torsdag aften kommet slemt til skade i en trafikulykke på Korsdalsvej i Rødovre. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 64-årig mandlig motorcyklist er torsdag kollideret med en bil i Rødovre. Han er kørt til Rigshospitalet.
En 64-årig motorcyklist er bragt til Rigshospitalet, efter at han kolliderede med en bil på Korsdalsvej i Rødovre sent torsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Morten Steen.
- Der er tale om en bil og en motorcyklist, der er kørt sammen. Vi ved ikke endnu hvordan, men vi har en bilinspektør på stedet, siger vagtchefen kort efter midnat til fredag.
Motorcyklisten er kommet til skade og er bragt til Rigshospitalets Traumecenter.
- Han er kvæstet, men vi har ikke fået oplysninger om, at han skulle være i livsfare.
- Han var ved bevidsthed, da ambulancen kørte afsted med ham.
I bilen, som motorcyklisten kolliderede med, befandt sig en 35-årig kvindelig fører. Hun er ifølge politiet ikke kommet noget til.
- Sådan er det ofte, når vi har med motorcyklister at gøre. Så er det tit dem, der kommer slemt til skade, siger Morten Steen.
Københavns Vestegns Politi fik anmeldelsen om ulykken torsdag klokken 23.21.
Tidligt fredag morgen oplyser Morten Steen, at den 64-årige motorcyklist er fra lokalområdet.
- Han er kommet meget alvorligt til skade. Han har brækket adskillige lemmer, men er uden for livsfare, siger han.
Ulykken er tilsyneladende sket, fordi bilisten af uvisse årsager er kørt over i den modsatte vejbane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned