Motorcyklist dør af sine kvæstelser efter soloulykke i Farsø
En 52-årig motorcyklist forulykkede fredag aften i Farsø i Nordjylland. Han er afgået ved døden i løbet af natten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mandlig motorcyklist forulykkede fredag aften i Farsø, da han af uvisse årsager kørte ind i et vejskilt.
En 52-årig mand er død af sine kvæstelser efter en alvorlig soloulykke i Farsø i Nordjylland fredag aften.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen tidligt lørdag morgen.
Manden er afgået ved døden på Aalborg Universitetshospital i løbet af natten. Hans pårørende er underrettet.
Ulykken skete fredag aften, da den 52-årige kom kørende ad Søndergade i Farsø på sin motorcykel. Her kørte ham af uvisse årsager ind i et vejskilt og forulykkede.
I første omgang lød det fra politiet, at manden var kommet alvorligt til skade, og at han var blevet overført til Aalborg Universitetshospital.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken fredag klokken 19.18.
En bilinspektør har været på stedet for at undersøge årsagen til ulykken, der endnu er ukendt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned