Nytårskrudtet har sat sit grimme og tydelige aftryk på Danmark dagen efter nytårsaften. Derfor har kommunernes rengøringsfolk haft travlt fra nytårsmorgen. I København er der dog stødt hjælp til fra en uventet kant.
Godt 35 unge fra Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre kom nemlig helt frivilligt kommunen til undsætning på Københavns Rådhusplads, da klokken slog 8.45.
- Vores religion lærer os, at vi skal elske vores land. Og hvis vi elsker vores land, så skal vi holde det rent, siger Muhammad Zakaria Khan, der er formand for moskeen.
- Desuden er renlighed en del af vores tro. Visse tekster siger, at halvdelen af vores tro er renlighed. Så derfor sendte jeg 35 medlemmer af vores menighed ud i byen for at gøre rent, siger han.
Moskeens formand aftalte med kommunen at hjælpe til omkring Rådhuspladsen - men de unge nåede også at komme rundt i flere andre dele af byen.
- Vores tro og religion islam lærer os, at vi skal respektere og være loyale over for det land, vi bor i. Så her i vores moske gør vi vores bedste for at være loyale over for den danske regering og over for Danmark, siger Muhammad Zakaria Khan.
- Derfor har vi besluttet at hjælpe vores kommune og spare nogle skattepenge, siger Khan, der blev udnævnt som formand for få måneder siden.
Han lover samtidig, at det ikke er sidste gang, at moskeens medlemmer hjælper til med oprydningen:
- Forhåbentligt var kommunens personale så glade, at de vil spørge os, om vi vil gøre det igen til næste år. Og hvis de spørger, så vil vi gøre det hvert år.
Og dømmer man ud fra bybilledet dagen derpå, så er der rigeligt med muligheder for at hjælpe med at rydde op.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie