Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland
Arkivfoto: Rigspolitiet
Anders Knudsen
Friske tal fra Danmarks Statistik viser næsten en fordobling i antallet af anmeldelser i privat beboelse i Lolland Kommune.
Efter et stille fjerde kvartal af 2023 med blot 14 anmeldte indbrud i privat beboelse fik indbrudstyvene tilsyneladende lidt mere travlt i Lolland Kommune i de første måneder af 2024.
Det viser friske tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge opgørelsen blev der anmeldt 26 indbrud i privat beboelse i første kvartal af 2024 - altså næsten en fordobling i forhold til det foregående kvartal.
Men kigger man isoleret på årets første kvartal, er der tale om et mindre fald fra 29 anmeldelser i 2023 til altså 26 i år. Og går man endnu længere tilbage, så var der både i 2021 (40 anmeldelser) og 2022 (35 anmeldelser) endnu flere indbrud i årets første tre måneder.
I Guldborgsund Kommune er antallet af indbrud i første kvartal af 2024 status quo i forhold til fjerde kvartal sidste år. I begge tilfælde er der anmeldt 23 indbrud. Og måler man i forhold til samme kvartal sidste år, er der tale om mere end en halvering, idet der dengang blev anmeldt 50 indbrud i privat beboelse.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie