Narkohandler fældet af beskeder og idømt 12 års fængsel
Retten på Frederiksberg har torsdag idømt to 29-årige mænd henholdsvis 12 og 1,5 års fængsel i en narkosag. Den milde dom skyldes, at den ene alene blev dømt for hash, mens den anden også blevet dømt for kokain og amfetamin. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I en sag om flere kilo kokain, amfetamin og hash er der også dømt for forsøg, fordi beskeder afslørede aftale.
Dommene til to mænd i en sag om fragt af narko fra København til Aalborg landede torsdag langt fra hinanden.
Den ene 29-årige mand, Tom Thomsen, blev idømt 12 års fængsel for videreoverdragelse af kokain, amfetamin og hash.
Samtidig blev en jævnaldrende mand alene fundet skyldig i videreoverdragelse af hash og derfor idømt en mildere straf på halvandet års fængsel.
Dommene er torsdag afsagt af Retten på Frederiksberg. Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Videreoverdragelsen af narko fandt sted over en periode fra juli 2021 til september 2021. Den mand, som alene blev dømt for hash, havde rollen med at fragte narko fra København til Jylland.
Narkoen blev blandt andet fragtet til Aalborg, hvor Tom Thomsen på det tidspunkt boede. Hans rolle var at modtage og videredistribuere narkoen til øvrige medgerningsmænd.
Han blev fundet skyldig i videreoverdragelse af i alt 9,6 kilo kokain samt forsøg på at sætte sig i besiddelse af ti kilo kokain. Endelig blev han dømt for videreoverdragelse af ti kilo amfetamin og 12 kilo hash.
Flere af koordineringsaftalerne om salg og videreoverdragelse af narkotika mellem den ene dømte og øvrige medgerningsmænd skete over krypterede kommunikationstjenester, oplyser NSK.
Det skete også under en af handlerne, som mislykkedes, da en af de nu dømtes beskeder til en medgerningsmand ikke blev korrekt leveret.
I anklageskriftet fremgår det, at Tom Thomsen aftalte at købe ti kilo kokain af en bruger på beskedtjenesten Telegram for 2,5 millioner kroner, hvilket dog mislykkedes.
- Jeg er overordnet tilfreds med dommen, der står på et solidt og vedholdende efterforskningsarbejde, herunder blandt andet fældende bevismateriale i form af udvekslede beskeder på krypterede kommunikationstjenester.
- Samtidigt hæfter jeg mig ved, at retten er enige i anklagemyndighedens påstand om, at man også skal dømmes for det, man skriver om og forsøger at aftale - også selvom aftalen mislykkes, udtaler anklager fra NSK, Jelena Vestergaard Hansen.
Tom Thomsen, der tidligere har heddet Hakan Yelli, ankede straks dommen til frifindelse. Den 29-årige, der fik halvandet års fængsel, modtog dommen. Anklagemyndigheden har dog to uger til at overveje anke.
Sagen er en udløber af et større sagskompleks ved navn Operation Sixpence.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned