NARKOHUNDEN HUXI HAVDE NÆSE FOR STEROIDER

Arkivfoto: Anders Knudsen

Narkohund fandt ulovlige dopingmidler i bus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var ulovlige dopingmidler med ombord, da en Flixbus mandag trillede i land fra færgen i Rødbyhavn og blev kontrolleret af Toldstyrelsen og politiet. Det var narkohunden Huxi, som havde næse for at opdage de ulovlige præparater.

Huxi markerede ved noget bagage, som tilhørte en 29-årig mand fra Svinninge, og da man fik pakket tingene ud, fandt politiet to glas med piller og ampuller, som var anabolske steroider, fremgår det af politiets døgnrapport.

De ulovlige dopingmidler blev konfiskeret, og den 29-årige blev sigtet for at overtræde lov om forbud mod visse dopingmidler, oplyser politiet.