Narkokørsel blev meget dyr for 18-årig mand
Foto: Rigspolitiet
.
Trods sin unge alder var det tredje gang, den 18-årige blev stoppet med narko i blodet.
18 år gammel - tre gange narkokørsel.
Det er historien om en 18-årig mand, der torsdag aften endnu en gang blev taget i at sidde bag rattet med euforiserende stoffer i blodet.
Klokken 21.24 blev han igen knaldet. Og så faldt hammeren.
Stoppet i Nakskov
Den 18-årige kom kørende ad Tømmergade i Nakskov, da nogle betjente vinkede ham ind til siden.
De vurderede, at den unge mand "virkede noget påvirket af euforiserende stoffer", som politiet skriver i sin døgnrapport.
I deres systemer kunne betjentene se, at den 18-årige to gange tidligere var blevet sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.
På ny blev den 18-årige anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev derfor taget med til en blodprøve.
Da det var tredje gang, han havde ført et køretøj i påvirket tilstand, blev bilen beslaglagt, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned