Nordjyllands Bredskab rykker ud til kraftig brand i hus
Der er ikke nogen hjemme i det hus, der lørdag brænder i Suldrup i Nordjylland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lørdag aften er der en kraftig brand i et hus ved Suldrup i Rebild Kommune. Beredskabet er fremme.
Nordjyllands Beredskab er lørdag aften rykket ud til en brand på Bradstedvej i Suldrup syd for Aalborg.
Det skriver beredskabet på det sociale medie X.
- Vi er fremme på stedet med de første køretøjer. Der er kraftig brand i hele huset, skriver Nordjyllands Beredskab.
Rene Kortegaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at der ikke er nogen tilskadekomne ved branden.
Han forklarer, at der er tale om et hus med flere lejligheder i, og at der ikke er nogen hjemme i nogen af dem.
Der er stadig gang i slukningsarbejdet, fortæller vagtchefen.
Det oplyses ikke, hvordan branden er opstået.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned