Nordsjællands Politi henter ny direktør fra Rigspolitiets ledelse
Lykke Sørensen er uddannet cand. jur. og har været politidirektør i Rigspolitiet siden 1. august 2020. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
57-årige Lykke Sørensen bliver ny politidirektør i Nordsjællands Politi fra 1. august 2023.
Politidirektør i Rigspolitiet Lykke Sørensen udnævnes per 1. august som ny politidirektør i Nordsjællands Politi.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Lykke Sørensen har været politidirektør siden 1. august 2020.
Før det var hun direktør i Center for Straffuldbyrdelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Hun har også tidligere været afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Under tiden i ministeriet fik Lykke Sørensen en disciplinær advarsel i sagen om tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs ulovlige instruks.
Baggrunden var, at Inger Støjberg i 2016 gav en instruks om, at asylpar, hvor den ene part var mindreårig, skulle adskilles - også selv om der ikke havde fundet en konkret og individuel vurdering sted.
En advarsel er den mildeste af de disciplinære straffe, som en tjenestemand kan få for at have begået en tjenesteforseelse.
57-årige Lykke Sørensen siger i pressemeddelelsen, at hun glæder sig til at blive en del af Nordsjællands Politi.
- Jeg ser frem til for første gang at være en del af øverste ledelse i en politikreds og medvirke til at løse vores opgaver helt tæt på borgerne, udtaler hun.
Rigspolitichef Thorkild Fogde takker Lykke Sørensen for at have "ydet en meget stor indsats i reformen af Rigspolitiet" og kalder hende for en "meget kompetent og handlekraftig leder".
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie