Den 15. december 2023 lå den smadrede bil på marken ved Stubbekøbingvej lidt uden for Systofte. To litauiske mænd var i kritisk tilstand og måtte med en redningshelikopter fragtes til Rigshospitalet. Senere kom det frem, at de to mænd var uden for livsfare.
Og at de litauiske mænd overlevede det alvorlige solouheld, var i høj grad på grund af syv brandfolk og indsatslederen fra Falck-stationen i Nykøbings "resolutte handling og beslutsomhed."
Den indsats hædres nu med Den Danske Redningsberedskabspris 2024.
Det skriver Falck i en pressemeddelelse.
Rykkede ud til ulykkesstedet
Annonce
Da alarmen lød, rykkede brandfolkene Martin Yousif, Lars Bille Hansen, Henrik Palle, Anton Bremer, Adis Leric, Aivars Kovacs, Mads Ellehauge og deres indsatsleder Johnny Rasmussen ud.
Selvom de på vejen fik meldinger om, at der ikke var nogen fastklemte, valgte de alligevel at køre til ulykkesstedet.
Lægebilen var allerede ankommet og var begyndt at behandle den ene. Imens ankom brandfolkene og indsatslederen til stedet.
Udførte straks førstehjælp
Flere af brandfolkene opdagede den anden tilskadekomne, der lå 100 meter fra den ødelagte bil.
Den Danske Redningsberedskabspris
For at hædre enkeltpersoner eller dele af et redningsberedskab, der har gjort en ekstraordinær indsats, er Beredskabsforbundet, Falck, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Deltidsansatte brandfolks faglige organisation, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Det Offentlige Beredskabspersonales Landsforbund, FOA og 3F gået sammen om at uddele Den Danske Redningsberedskabspris.
Prisen uddeles i forbindelse med mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk i Holmens Kirke den første fredag i oktober. I år talte ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, som også overrakte Redningsberedskabsprisen.
Ud over hæderen består redningsberedskabsprisen af et kontant beløb på 25.000 kroner.
Kilde: Falck
Straks gav de manden livreddende førstehjælp.
Og brandfolkene og lægeassistenten samarbejde om at hjælpe de to udenlandske mænd, indtil redningshelikopteren landede.
"Brandfolkene og deres indsatsleder udviste en bemærkelsesværdig indsats, der langt oversteg, hvad der normalt forventes. Deres resolutte handlinger og beslutsomhed var afgørende for at redde de tilskadekomnes liv. Trods manglende mentale forberedelser på grund af de supplerende meldinger, handlede de hurtigt og effektivt ved ankomsten til ulykkesstedet," står der i pressemeddelelsen.
Tilsidesatte egne grænser
I indstillingen til prisen forklarer Trine Skovgaard Hallø, vicebrandinspektør ved Lolland-Falster Brandvæsen og brandassistent ved Falck Nykøbing Falster, hvorfor brandfolkene og indsatslederen burde tildeles prisen.
Annonce
- Grundet den manglende mentale forberedelse og de voldsomme billeder, der til langt ud i fremtiden nu har skrevet sig ind i deres hukommelse, bør det anerkendes, at brandmændene var i stand til at fortsætte indsatsen og tilsidesætte deres egne grænser, der flere gange under hændelsen blev overskredet, skriver hun.
Og ifølge Trine Skovgaard Hallø udtalte lægeassistenten, at der er "ingen tvivl om, at det arbejde de udførte, har været med til at redde menneskeliv."
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt