Politiet har foretaget nye anholdelser i sagen om en stribe påsatte brande, som unge i det venstreekstremistiske miljø mistænkes for at stå bag.
En kvinde og en mand er blevet anholdt og sigtet, oplyser Københavns Politi.
Formentlig vil i hvert fald den ene blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag med krav om varetægtsfængsling.
Det oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen til Ritzau.
Sagen kom frem i offentligheden 26. april. Efter længere tids efterforskning anholdt betjente fra Politiets Efterretningstjeneste en gruppe unge, da de tilsyneladende var ved at sætte ild på Politiskolen i Brøndby.
I første omgang blev de også sigtet for at ville sætte ild på Nordeas ejendom på Strandgade i København.
De fire unge blev varetægtsfængslet, og siden har betjente arbejdet videre med sagen.
Blandt andet er nogle af de ting, som blev fundet ved en ransagning på Christiania, blevet undersøgt nøje.
Omkring en halv snes tilfælde af brandstiftelse er angiveligt på listen over sager, som betjentene forsøger at hænge de mistænkte op på.
Blandt dem er et tilfælde hvor der blev sat ild på kantinen hos Politiets Efterretningstjeneste i Søborg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned