Nye danskere: DF-annonce har skabt frygt
Elever i gymnasium råbte, "du er en af de der terrorister" til ung mand efter annonce fra Dansk Folkeparti
En annonce fra Dansk Folkeparti har angiveligt skabt frygt og bekymring i flere nye statsborgeres familier.
Annoncen bragte navnene på næsten 700 nye statsborgere - og informerede om, at én af dem "er til fare for Danmarks sikkerhed."
15 af de navngivne har ved Københavns Byret stævnet det populære parti for æreskrænkelse.
- Jeg fortalte det til min mor. Hun sagde: Hvad har du gjort? Der må være sket noget, fortæller Helni Ali, der er studerende.
Hun siger, at hun har frygtet, at en eller anden psykopat ville reagere og opsøge hende.
- Jeg blev utroligt bange for, at nogen ville komme efter mig, når mit navn står dér, siger hun.
En anden sagsøger er en ung mand, hvis familie kommer fra Afghanistan. Javid Aslami drømmer om at komme i Frømandskorpset eller at blive politibetjent.
Da annoncen blev bragt, gik han i gymnasiet.
- Mine klassekammerater råbte og skreg, at "du er en af de der terrorister", fortæller han.
- Jeg blev fuldstændig mundlam, siger han og nævner drilleri fra de andre elever. "Vi skal jo være bange for dig," blev der sagt.
En tredje, Mohamed Shaker, fortæller, at tv-stationer og andre medier opsøgte ham en morgen, hvor han samme dag skulle til eksamen i dansk.
- Jeg tænkte, kan det være rigtigt, at 13 år med at integrere mig er spildt, er jeg mistænkt?
Han følte nærmest, at han blev overfaldet af de mange henvendelser fra journalister, der ringede, fordi hans navn var nævnt i Dansk Folkepartis annonce.
Det følte han sig nærmest presset til, fortæller han i byretten - ved at stå frem kunne han rense sig for mistanken.
De 15 sagsøgere mener, at Dansk Folkeparti har overtrådt straffelovens bestemmelse om æreskrænkelse. De forlanger en godtgørelse på 10.000 kroner.
Myndighederne har bevilget dem fri proces til at føre sagen. Og noget usædvanligt har byretten sat tre dommere til at afgøre sagen. Normalt er der én.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned