Et farligt skydevåben har igen været i brug i Tingbjerg i København. Natten til onsdag blev der affyret skud på Ruten, oplyser politiet.
- Ingen er blevet ramt os bekendt, siger politikommissær Knud Hvass fra Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet.
Betjente har samlet patronhylstre op på stedet, hvor der tidligere er affyret mange skud.
Det var også på Ruten, at en 19-årig mand i august 2008 blev dræbt, da der fra en bil blev affyret en byge af skud.
Onsdag skal et nævningeting afgøre, om en mand med tilknytning til Hells Angels er skyldig i drabet.
Men hos politiet fastslår man, at det er umuligt at sige, om skuddene var en slags markering i forhold til retssagen.
- Det kan også være, at nogen har været ude for at prøveskyde et våben, siger politikommissær Knud Hvass.
Retssagen om drabet i 2008, som blev indledningen til en bølge af voldshandlinger mellem rockere og bander, gav for nylig ballade i Retten i Glostrup.
Politiet anholdt i alt 62 mænd, da rockere tørnede sammen med bandemedlemmer.
Og i sidste uge blev en helt tilfældig mand med indvandrerbaggrund ramt af skud, da han kom kørende i sin Mercedes netop i Tingbjerg.
Offeret blev ramt i skulderen, da gerningsmanden fra en Ford Mondeo affyrede en revolver fire gange. Han blev beskrevet som lys i huden.
Politiet har ikke anholdt nogen i den alvorlige sag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned