Nye vidner efterlyses i voldtægtssag
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
De vidner, som har henvendt sig til politiet angående en voldtægt i Marielyst, havde set en anden "episode" end voldtægten, siger vicepolitiinspektør.
En 20-årig kvinde blev natten til lørdag udsat for voldtægt i Marielyst. En 28-årig mand fra København blev samme nat anholdt og sigtet for voldtægten. Flere vidner har meldt sig, men det var ikke voldtægten de så.
- Den 28-årige nægter sig skyldig og nægter at udtale sig, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn- Nielsen.
Den 28-årige blev lørdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør. Her valgte dommeren ikke at varetægtsfængsle manden, men hans anholdelse blev opretholdt i tre gange 24 timer.
- Det vil sige, at vi har indtil tirsdag eftermiddag til at finde vidner, som kan fortælle mere om voldtægten og dermed forsøge at få varetægtsfængslet den 28-årige, fortæller vicepolitiinspektøren.
Hen over weekenden har politiet efterlyst vidner til voldtægten og tre vidner har meddelt politiet, at de har set nogle have sex på det pågældende sted.
- Men det er ikke voldtægten der er tale om, da den episode, som vidnerne kan fortælle om, forgår cirka halvanden time før, fortæller Søren Ravn.
Politiet ved med sikkerhed, at to unge kvinder kom forbi under voldtægten, men de misforstod åbenbart situationen og reagerede ikke, da offeret skreg om hjælp. Og det er netop de to unge kvinder politiet meget gerne vil høre fra.
- Men vi vil også gerne høre fra andre vidner, som kan have observeret noget omkring klokken ti minutter i fire tidligt lørdag morgen.
Den 20-årige kvinde, som er blevet voldtaget, var til fest i Marielyst, men blev dårlig og gik om bag ved Café Klein, hvor hun kastede op. Her blev hun ifølge politiet antastet af gerningsmanden, der løftede hende op og bar hende hen til et hegn, hvor han forbrød sig mod hende. Det er sket lige ved handicap toilettet ved Café Klein, fortæller Søren Ravn-Nielsen.
Vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie