Olieudslip: Myndighederne koncentrerer sig om havnebassin
Kortet viser, hvilke områder, der er forurenet, efter et olieudslip i Aabenraa. Foto: Free/Syd- Og Sønderjyllands Politi
Free/Syd- Og Sønderjyllands Politi
En del af olien fra et udslip i Aabenraa ventes at forsvinde ad naturlig vej, men olie i havnebassin fjernes.
En del af den olie, der torsdag løb ud i havnen i Aabenraa, ventes at forsvinde ad naturlig vej.
- Det står klart, at Skarrev og det omkringliggende område er forurenet med dieselolie. Men da der er tale om en tynd oliefilm, vil myndighederne afvente, om olien kan forsvinde ad naturlig vej, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I stedet koncentrerer myndighederne sig om at få suget den omfattende mængde dieselolie op fra havnebassinet.
Udslippet skete, da der skulle flyttes dieselolie fra to lagertanke til en tredje tank. Det forklarede Dan-Balt Tank Lager A/S fredag aften.
Ved flytningen skete der et overløb til et opsamlingskar, der havde direkte udløb til havnen i Aabenraa. Dermed løb olie ud i havnen, lyder det.
Hardy Olsen fra Dan-Balt har oplyst, at virksomheden har arbejdet tæt sammen med myndighederne om udslippet.
- Vi er uendeligt kede af, at dette kunne ske. Vi har nu overblik over og styr på situationen. Alle påbud vil naturligvis blive overholdt, udtalte han fredag aften i en skriftlig meddelelse.
Politiet har tidligere oplyst, at udslippet omfattede omkring 200.000 liter olie.
Ifølge Dan-Balt er der dog kun tale om 60.000 liter, der slap ud. Det skyldes, at meget af olien nåede at blive pumpet op, inden den løb ud i vandet.
Hardy Olsen fortæller, at Dan-Balt nu "arbejder med en revidering af de interne procedurer for at sikre, at sådan et udslip aldrig kan finde sted igen".
Omkring seks til syv fugle er blevet aflivet, da de er blevet skadet af dieselolien.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie