Omkommen fra Farø identificeret
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Det er nu fastslået, at det var den efterlyste Mads Rygaard Hansen, som forleden blev fundet død i vandet tæt ved Farø.
Liget af den person, der for cirka halvanden uge siden blev fundet i vandet ud for Farø, er nu identificeret. Og dermed er det endeligt fastslået, at den afdøde er identisk med den efterlyste 26-årige Mads Rygaard Hansen.
Han forlod sit hjem på Falster lørdag den 11. august i nedtrykt sindstilstand, og efterfølgende blev hans bil fundet efterladt på rastepladsen ved Farø.
Trods en større eftersøgning fra både myndighederne og frivillige, lykkedes det ikke at finde ham, men den 16. august blev en person fundet livløs i vandet, og efter en obduktion i fredags er det nu fastslået med sikkerhed, at den fundne er Mads Rygaard Hansen.
Det bekræfter Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing overfor folketidende.dk.
Han tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle ligge en forbrydelse bag dødsfaldet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned