Op mod 4000 kvadratmeter nedlagt fabrik stod i brand i Tølløse
Cirka 50 brandfolk og 25 slukningskøretøjer arbejdede tidligt søndag morgen at få en brand i en lagerbygning i Tølløse. Omkring klokken syv oplyser brandvæsenet, at den er under kontrol. (Arkiv). Foto: Pressefoto, Falck/Free
Pressefoto, Falck/arkiv/Free
60 brandmænd og 25 slukningskøretøjer arbejdede tidligt søndag morgen på at få en stor brand under kontrol.
Et nedlagt fabrikskompleks på mellem 3000 og 4000 kvadratmeter gik i brand tidligt søndag på Tølløsevej inde midt i Tølløse på Vestsjælland.
Det oplyser vagthavende chef ved Vestsjællands Brandvæsen Lasse Hansen kort efter klokken syv.
Branden er under kontrol, men det sidste slukningsarbejde kommer til at tage det meste af dagen, lyder meldingen.
- Bygningskomplekset består af en række sammenbyggede bygninger, der er bygget sammen på kryds og tværs.
- Det er altid en udfordring at komme ind og slukke branden sådan nogle steder, siger Lasse Hansen.
Bygningen ligger inde midt i Tølløse by. Omkring 60 brandmænd fra syv forskellige stationer og 25 køretøjer er blevet brugt i slukningsarbejdet. De hjælper fortsat til med arbejdet.
Ifølge Lasse Hansen er der tale om en nedlagt fabrik, som hovedsageligt bruges til opbevaring.
Bygningen ligger tæt på et boligområde, men det har ikke været nødvendigt at evakuere naboer.
- Der vil stadig være en del røg fra branden, men det er ikke giftigt. Det kan måske godt virke generende, siger han.
Branden havde udviklet sig og fået godt fat i den første bygning, da brandvæsenet blev alarmeret.
Vagtchefen påpeger, at det er politiet, der skal vurdere, hvorvidt der tale om en påsat brand.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie