OPDAGEDE SPRÆNGFARLIGE BOMBER: SÅ STORE SOM HÅNDBOLDE
Pernille Liv Pump Scheildrup fandt to bomber under sin postkasse, da hun skulle køre sin datter til børnehaven. Privatfoto
Privat
Flere steder i Sakskøbing måtte bomberyddere komme og sikre sig, at ulovlige bomber blev destrueret.
Der er givetvis mange danskere, der vågnede op 1. januar med ondt i håret ovenpå en måske godt fugtig nytårsaften.
En mand fra Sakskøbing fik sig uanset en ekstra bekymring at tumle med nytårsdag, da han søndag formiddag opdagede en krysantemumbombe på størrelse med en håndbold i hans indkørsel.
Han kontaktede politiet, som sendte en patruljebil til stedet, for at sikre at ingen kom i nærheden af bomben.
Imens ventede de på, at forsvarets bomberyddere (EOD) kom. Bomben blev ikke længe efter hentet af bomberydderne, som sørgede for, at den blev sprængt et sikkert sted.
Flere bomber i Sakskøbing
Pernille Liv Pump Schieldrup bor ligeledes i Sakskøbing, og hun fik sig også en ubehagelig overraskelse, da hun skulle cykle sin datter til børnehaven.
Under hendes postkasse fandt hun nemlig mandag morgen to hvide kugler. Den største af dem var på størrelse med en tennisbold, mens den mindste var som en golfbold.
De to kugler var ifølge Pernille Scheildrup forbundet med en lunte.
Hendes reaktion, på at der lå en bombe under postkassen, var i følge hende selv "ikke alt for smart."
- Jeg gik hen og sparkede til den, fortæller Pernille Scheildrup.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Folketidende, at bomben, Pernille Scheildrup fandt, formentlig var en krysantemumbombe. De har kontaktet forsvarets bomberyddere (EOD), der har sendt hjemmeværnet ud for at destruere bomben.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie