Otte unge dømt: Solgte ecstasy over Facebook
Retten i Odense har idømt otte personer i alt 15 års fængsel for at sælge amfetamin, ecstasy og lsd på nettet.
Otte unge er tirsdag blevet kendt skyldige i omfattende internethandel med stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og lsd.
Retten i Odense har idømt de otte personer på mellem 19 og 28 år i alt 15 års fængsel for handlen, som foregik på Facebook og andre sociale medier. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.
Ifølge politiet foregik salget af de hårde stoffer ved, at de nu dømte købte stofferne fra leverandører. Derefter lagde de salgsannoncer på Facebook, og så ventede de på, at der gik ordre ind.
Mod et mindre gebyr tilbød de at bringe narkoen ud til kunderne.
Flere af de dømte var hjemmeboende, mens de drev den ulovlige forretning. En af dem gemte ifølge politiet amfetamin i forældrenes fryser.
- Sagen er alvorlig. Det er nærmest skræmmende, hvor let det har været. Det var stort set som at bestille en pizza, siger senioranklager Marina Hedam Moltke-Leth efter domsafsigelsen.
Ifølge anklageren blev internethandlen opdaget ved, at en støttepædagog, som var tilknyttet en af de dømtes lejligheder, opdagede en skuffe fyldt med pølsemandsposer med narko. Pædagogen ringede til politiet, som ransagede lejligheden.
Igennem den unges mobiltelefon fandt politiet ud af, at der var flere var involverede. To måneder efter den første anholdelse i sagen fandt man frem til de syv øvrige.
De otte unge blev straffet med fængsel på mellem et år og ni måneder og tre år og seks måneder.
28-årige Peter Damsgård Nielsen fik den højeste straf på tre år og seks måneders fængsel. Kasper Reinberg Gynthersen blev idømt to års fængsel, og den eneste kvinde ud af de otte dømte, 20-årige Louise Marianna Dé Silva Christensen, fik to år og seks måneder.
Resten af dommene lå på under to år.
De dømte har valgt at overveje, om de vil anke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned