Over 100 søer med smågrise er i fare under gårdbrand nær Viborg
Voldsom staldbrand nær Viborg har fået tagkonstruktion til at vælte. Brand er endnu ikke under kontrol.
Brandvæsen og myndigheder forsøger tidligt tirsdag morgen at få styr på en gårdbrand nær Viborg.
Over 100 søer og deres smågrise er i fare på grund af branden.
Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelsen kom omkring klokken 04.00, og indsatsen er fortsat i gang.
- Der er ikke kontrol over ilden, siger vagtchefen kort efter klokken 05.00.
Gården ligger på Nørre Åvej mellem Viborg og Tjele, og der er stærke flammer i en staldbygning, hvor en del af tagkonstruktionen er væltet, forklarer han.
Der er både fare for, at yderligere dele af stalden vælter ned, samt at ilden spreder sig til andre bygninger, oplyser vagtchefen.
Grisenes tilstand kendes endnu ikke.
En dyrlæge er kaldt til for at tilse dyrene, "når det er muligt", siger Simon Skelkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie