Over 200 taget i fartkontroller: Kørte 98 km/t i 50-zone
Arkivfoto: David Arnholm
.
Politiets fotovogne havde travlt flere steder på Lolland-Falster i løbet af fredagen.
Måske var det tanken om en forestående påskeferie, der fik speederfoden til at synke lidt for dybt, da 201 bilister fredag blev taget i at køre for stærkt på de lokale veje.
Politiets fotovogne var ude flere steder, men det var særligt på Sydmotorvejen i nærheden af Sakskøbing - formentlig ved Guldborgsundtunnelen, at den var gal, viser politiets døgnrapport.
Her blev ikke færre end 172 taget i at overskride fartgrænsen på 90 kilometer i timen, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 05.53 til 12.03.
25 af dem havde så meget fart på, at det også koster et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 137 kilometer i timen.
Næsten dobbelt så hurtigt som tilladt
Hvis man måler overskridelsen i procent, var det dog endnu værre på Maribovej ved Nakskov, formentlig i Halsted, hvor fotovognen var på besøg fra klokken 18.00 fredag og frem til klokken 01.20 natten til lørdag.
Her blev 23 taget i at køre hurtigere end de højest tilladte 50 kilometer i timen. To af dem havde så meget fart på, at de kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Den hurtigste blev målt til 98 kilometer i timen og var dermed meget tæt på en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Derudover kan fem andre se frem til et klip i kørekortet.
Fredag formiddag var en fotovogn også en tur forbi Guldborgvej lige ud for Guldborgsundcentret ved Nykøbing. Her er fartgrænsen 60 kilometer i timen. Det var der seks, der ikke overholdt. Højest målte hastighed var 81 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned