Over 2.300 trafikforseelser under skolestarten
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i uge 32-34 uddelt over 2.300 bøder ved politikredsens skoler.
I uge 32, 33 og 34 har politiet i hele landet udført særlige færdselskontroller ved skolerne i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne.Det er på landsplan blevet til over 7.100 forseelser.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at de i perioden har udstedt ikke mindre end 2.351 bøder i de dage, hvoraf langt den overvejende del, 2.224, var hastighedsovertrædelser .
- Gennemsnitsfarten på vejene har stor betydning for antallet af trafikulykker. Jo lavere fart, jo færre ulykker. Jo højere fart, jo flere ulykker. Det er et faktum, som de fleste trafikanter udemærket er klar over. Derfor er det både nedslående og meget bekymrende, at resultatet fra dette års skolekontroller i den grad viser, at der ikke bliver taget hensyn til vores børn og unge i trafikken ved skolerne, fortæller leder af færdselsafdelingen Erik Mather i en pressemeddelelse.
De over 7.100 på landsplan er fordelt på 4.768 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne, 1.434 overtrædelser af den skiltede hastighed, 280 voksne benyttede ikke sikkerhedssele, i 137 tilfælde var børnene ikke fastspændt og 86 benyttede mobiltelefon under kørslen.
Samlet set er der sket et lille fald i forhold til sidste år, hvor antallet af forseelser var cirka 7.600. Antallet af folk, der snakkede i mobil under kørslen er i år næsten halveret. Sidste år blev 163 taget for ikke at bruge håndfri mobil. 521 voksne blev sidste år taget uden sele, hvilket i år næsten også er en halvering i antallet.
Derudover var der sidste år 4.998 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne, 1.284 overtrædelser af den skiltede hastighed og 136 tilfælde, hvor børnene ikke var fastspændt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned