Paludan frihedsberøvet for at trodse påbud i Vollsmose
Rasmus Paludan har i tre dage forsøgt at komme ind på Bøgetorvet i Vollsmose uden held, da politiet har forhindret ham i det af sikkerhedsmæssige årsager. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lørdag blev Stram Kurs' partileder, Rasmus Paludan, kortvarigt frihedsberøvet af politiet for at trodse påbud.
Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludan er lørdag blevet frihedsberøvet, efter at han forsøgte at komme ind på Bøgetorvet i Vollsmose.
Det oplyser Helle Kyndesen, politidirektør hos Østjyllands Politi, til TV2 Fyn og Ekstra Bladet.
Rasmus Paludan er ikke længere i politiets varetægt.
- Ud fra en samlet vurdering valgte vi kortvarigt at frihedsberøve ham, siger Helle Kyndesen til TV2 Fyn.
Partilederen har i tre dage forsøgt at komme ind på Bøgetorvet i Vollsmose uden held, fordi politiet har forhindret ham i det af sikkerhedsmæssige årsager.
- Vi har givet Rasmus Paludan påbud om, at han ikke gennemføre valgarrangementer i Vollsmose. Han har valgt ikke at følge det påbud, siger Helle Kyndesen til TV2 Fyn.
Rasmus Paludan har livestreamet sin egen frihedsberøvelse på Facebook, hvor han modsiger politiets vurdering af situationen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned