Påsat brand i kolonihavehus
Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Et kolonihavehus på Løjtoftebrand i Nakskov udbrændte i går aftes.
En voldsom brand hærgede i aftes et kolonihavehus i Kolonihaveforeningen af 1919 på Løjtoftevej i Nakskov. Vagtchefen hos politiet siger onsdag morgen, at branden formodes at være påsat.
Det har uden tvivl brændt et stykke tid, inden ilden blev opdaget og brandvæsnet alarmeret klokken 21.41.
Da brandfolkene nåede frem og måtte forcere en aflåst låge ind til haveforeningen, var huset omspændt af flammer, og stod ikke til at redde.
Mange folk ilede til stedet, hidkaldt af de høje knald fra eternitpladerne på taget, som sprang.
Nogle troede, det var fyrværkeri, men kunne på lang afstand se at det brændte.
Selv om der blev brugt cirka otte tons vand på slukningen, lykkedes det ikke at redde noget af huset.
Til gengæld nåede ilden ikke at brede sig til to andre bygninger på grunden, og heller ikke til nabohuset kort derfra.
Man vidste umiddelbart ikke om der opholdt sig personer i huset, og derfor var Falck rekvireret med ambulance. Men den blev der ikke brug for.
Årsagen til branden er indtil videre uopklaret. Der var ingen personer i nærheden af huset ved brandvæsnets ankomst, men en del fodspor i sneen, og politiet indledte en undersøgelse af disse spor.
I aftes havde man ikke kontakt til husets ejer, og politiets undersøgelser fortsætter med henblik på at finde brandårsagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned