Påvirket bilist standset
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Føreren af bilen virkede påvirket af stoffer og blev derfor anholdt. Med i bilen var to passagerer, som også gav politiet lidt arbejde.
Politiet standsede natten til lørdag en personbil på Systofte Bygade i Systofte.
Føreren var en 25-årig mand med adresse i Brøndby Stand, men i følge lokalpolitiet med lokal tilknytning.
Den 25-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Med i bilen var også to passagerer. Den ene ønskede ikke at oplyse sin identitet til politiet, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. På politistationen i Nykøbing fandt betjentene frem til hans identitet. Det viste sig at være en 21-årig mand fra Nysted.
Den anden passager var en 23-årig mand fra Nykøbing, som fik en sigtelse for at medbringe en peberspray.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie