Pengeskabskup på Lolland
Arkiv. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Professionelle løb med op mod 60.000 fra lokal brugs på Lolland.
Natten til Kristi Himmelfartsdag har indbrudstyve opbrudt to pengeskabe i Dagli’Brugsen i Stokkemarke.
Udbyttet blev mellem 50.000 og 60.000 kroner. Fremgangsmåden virker professionel.
Politiet fik melding om pengeskabskuppet klokken 03.42. Det var en vægter, der slog alarm.
Tyvene har imidlertid været i stand til at manipulere butikkens alarmanlæg, så det ikke meldte tyveri, men fejl.
Derfor gik der tre timer før vægteren ankom, og på det tidspunkt var tyvene over alle bjerge.
Fremgangsmåden har været at tyvene har fjernet nogle tagpladser, hvorefter de har kunnet komme ind på loftet. Her har de boret huller flere steder for at orientere sig. Og via en loftstrappe har de derefter skaffet sig adgang til butikken.
Der er opbrudt to pengeskabe, som står hver sit sted i butikken.
På overvågningsbilleder kan politiet se to mænd, tilsyneladende ikke-danske, som er inde i butikken, og man ser også at en grålig bil kører forbi flere gange. Det er formentlig den, der er brugt som flugtkøretøj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned