Person stukket med kniv i København - én anholdt
Politiet er til stede ved Smedetoften i København i forbindelse med et knivstikkeri torsdag eftermiddag. Her er et mobilt kontor sat op, og teknikere er på stedet. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Området ved Smedetoften i Nordvest i København er torsdag aften afspærret, efter at en person er knivstukket.
Politiet er massivt til stede på Smedetoften i Nordvest i København torsdag aften, hvor et knivstikkeri i området har fundet sted.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til Ritzau.
Anmeldelsen blev modtaget klokken 16.49, hvorefter én person blev anholdt ved supermarkedet Coop 365. Det område blev derefter spærret af.
Politiet har sat et mobilt kontor op på stedet. Derudover er også teknikere til stede.
Vagtchefen har til Ekstra Bladet oplyst, at der ikke er tale om bandekriminalitet, og til B.T. oplyser han, at politiet leder efter endnu en gerningsmand.
Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om offerets tilstand eller om motivet bag knivstikkeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie