PET følger situationen i Manchester tæt
Vurderingen af terrortruslen mod Danmark påvirkes ikke af angreb i Manchester. Men PET følger situationen tæt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er tirsdag i tæt kontakt med de britiske myndigheder efter et bombeangreb i Manchester mandag aften.
PET oplyser i en mail til Ritzau, at man "følger situationen nøje", men tjenesten fortæller ikke, hvorvidt angrebet i Manchester har betydning for vurderingen af terrortruslen mod Danmark.
22 blev dræbt - blandt dem flere børn - og 59 såret, da en selvmordsbomber mandag aften udløste en sprænganordning ved en koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande i Manchester Arena.
PET vurderede senest i februar, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Sådan har det været længe, og normalt bliver vurderingen ikke påvirket af, at der sker angreb i udlandet.
I april dræbte en fører af en lastbil fire personer i Stockholm. En række personer blev kvæstet og en af dem afgik efterfølgende ved døden på grund af sine kvæstelser, så antallet af dødsofre nåede op på fem.
Ved den lejlighed lød meldingen også, at man fulgte situationen tæt. Men vurderingen af terrortruslen blev ikke ændret.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie