Politiet vil løslade den ene af de fire mænd, der blev anholdt onsdag i sagen om et planlagt attentat mod Jyllands-Posten i København.
I Retten i Glostrup vil kun tre af mændene blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Den 26-årige mand med irakisk baggrund vil blive løsladt. Men han er fortsat sigtet.
Ved ni-tiden torsdag var den 26-årige fortsat i politiets varetægt, oplyses det i PET, der bekræfter, at han står foran en løsladelse.
Dommeren skal i løbet af torsdagen afgøre, om de tre mænd, der rejste til Danmark natten mellem 28. og 29. december, skal varetægtsfængsles.
Det er juridisk chef i PET, Lykke Sørensen, der selv er mødt frem i retten for at argumentere for, at betingelserne for fængsling er opfyldt.
Den 26-årige blev anholdt på sin bopæl i Greve. Han er stærkt religiøs og beskyldes angiveligt for at have skaffet de tre tilrejsende en lejlighed i Herlev.
Da politiet slog til onsdag dels i Herlev og dels i Greve, fandt betjentene blandt andet en maskinpistol med lyddæmper og skarp ammunition.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned