En af pigerne, der er 17 år, blev mandag ved Retten i Odense varetægtsfængslet i 15 dage med en sigtelse for blandt andet grov vold. På grund af sin unge alder skal hun tilbringe tiden på en lukket institution.
Ifølge politiet blev den 15-årige pige brændt med en cigaret i ansigtet og fik svedet håret med en lighter. Hun blev også slået og sparket og fik strammet pelskraven på sin jakke omkring halsen.
Den 17-årige deltog ifølge politiet i volden sammen med flere andre piger.
Ud over sigtelsen for grov vold følger også en sigtelse for tvang, fordi politiet mener, at de beordrede pigen ud i en stor vandpyt med bare fødder, hældte snavset vand ud over hende og tværede mudder ud i ansigtet hendes ansigt.
Endvidere skal hun være blevet tvunget til at kysse deres sko.
Det var søndag først på aftenen, at den 15-årige blev forulempet på et grønt område i Odense.
Få timer senere kunne politiet anholde den 17-årige, som skulle have været særligt aktiv under overfaldet.
Hun har ifølge anklager Henning Christiansen, Fyns Politi, i hovedtræk erkendt det, som hun er sigtet for.
Hun har forklaret, at den to år yngre pige havde "talt grimt om hende", fortæller politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned