Pige voldtaget da hun skulle møde sin kæreste
En 20-årig pige blev i maj voldtaget i en skov i Sorø. Nu er en 19-årig mand dømt for voldtægt.
En 19-årig mand blev fredag idømt to år og ni måneders fængsel for at have voldtaget en ung kvinde i en skov ved Sorø sø tidligere på året.
Pigen, der er 20 år, skulle den 27. maj om aftenen møde sin kæreste på et pizzeria i Sorø. På vej derhen blev hun overfaldet på Filosofgangen. En mand greb hende bagfra og trak hende ind i skoven, hvor han tog alt tøjet af hende og voldtog hende.
En forbipasserende hørte pigen hulke og gik ind i skoven for at se, hvad der skete. Her så han den 19-årige ligge nøgen oven på pigen.
Da manden råbte op, rejste den unge mand sig og forsvandt med sit tøj.
Imidlertid tabte han sin mobiltelefon, og ved hjælp af den lykkedes det politiet at finde frem til ham. Han blev anholdt senere samme aften.
Ud over fængselsstraffen blev den unge mand, Javid Sayed, der kommer fra Afghanistan, udvist af Danmark for bestandig.
Den 19-årige modtog dommen, oplyser advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie