Pistolbevæbnet mand truede bageri-ansat
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Voldsom trussel mod ansat i bageri i Maribo tidligt onsdag morgen. Gerningsmanden trykkede på aftrækkeren, men pistolen klikkede.
En kvindelig ansat i Pabst Bakery i Maribo fik sig noget af en forskrækkelse tidligt i morges, onsdag.
Pludselig kom en høj mand inde i baglokalet og pegede på hende med en pistol.
- Han siger: "Det her er en prøve. Næste gang sker der noget", hvorefter han trykker på aftrækkeren, men der var ikke ammunition i, så den klikker. Derefter løb han ud og forsvandt, fortæller bagermester Marc Pabst til folketidende.dk.
Han er både chokeret og forundret over episoden.
- Jeg tror, at det var en trussel. men om hvad? Vi har ikke gjort nogen noget, så det er meget forvirrende for os, siger Marc Pabst.
Han tilføjer, at medarbejderen, det gik ud over naturligvis er meget chokeret, men at man har kontaktet en psykolog, så hun kan få hjælp. Der er tale om en erfaren medarbejder, som har været i bageriet i en årrække.
Politiet modtog anmeldelsen om episoden klokken 06.39 og har forgæves søgt i området efter gerningsmanden.
Han beskrives ifølge politiets vagtchef som 18-20 år, høj og tynd, og så talte han dansk med accent. Muligvis har han mellemøstlig baggrund. Han var iført mørkt tøj, blandt andet et par Adidas-bukser med hvide striber. Derudover var han ifølge Marc Pabst maskeret med hætte og bind for munden.
Oplysninger i sagen skal gives til politiet på telefon 114.
Det er i øvrigt ikke første gang, at der bliver truet med pistol i bageriet. I oktober 2016 forsøgte en ung mand bevæbnet med splatterpistol og en grillkniv at begå røveri.
Marc Pabst oplyser i øvrigt, at bageriet trods den ubehagelige start på dagen holder åbent som vanligt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned