Politi afspærrer område efter skud i Køge

Der har igen været løsnet skud i Køge.

Onsdag eftermiddag har der været en skudepisode ved Søndre Viaduktvej, oplyser sn.dk.

Området er nu afspærret af politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at der har været løsnet skud.

Ingen personer er tilsyneladende kommet noget til.

- Vi er ved at tale med en person, der sad i en bil, som der blev skudt på, siger politiinspektør Klaus Munk Nielsen til Ritzau.

Ved 16-tiden har han ikke yderligere oplysninger om sagen.

/ritzau/

Politiet har afspærret område i Køge efter skud mod bil.

Offentliggjort Sidst opdateret