Det var tilsyneladende ikke tilfældige røvere, der fredag dræbte den 39-årige dansker Laila Nørgaard Joseph på den Caribiske ø St. Lucia.
Ifølge det lokale politi trængte to mænd bevæbnet med skydevåben og machete ind i køkkenet hos den 39-årige dansker.
- De gik direkte efter hende og slog hende ihjel, fortæller en talsmand for politiet i byen Soufriére, hvor Laila Nørgaard Joseph boede.
- De skød hende ned og var meget aggressive, men de gennemsøgte ikke huset for værdier, siger talsmanden og fortsætter:
- Så det ser ud som om, hun var målet, men vi aner ikke, hvad motivet kan være.
Laila Nørgaard Joseph har boet en årrække i Caribien. Hun var mor til to drenge, som hun har fra et tidligere forhold, og var for nylig blevet gift med sin kæreste.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned