Politi efterforsker fund af to døde ældre i hus på Fyn
Fyns Politi efterforsker sag om to ældre personer, som tirsdag blev fundet døde i deres hjem på Fyn. Det er endnu uvist, hvad dødsårsagen er. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 73-årig kvinde og en 77-årig mand blev tirsdag fundet døde i deres hus på Fyn. Politiet efterforsker sagen.
Politiet har siden tirsdag eftermiddag efterforsket to ældre personers død på Fyn.
Den 73-årige kvinde og 77-årige mand blev tirsdag eftermiddag fundet døde i deres hjem i Otterup på Fyn. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse onsdag morgen.
Anmeldelsen fik politiet tirsdag klokken 16.31, da en person ringede til alarmcentralen og fortalte om fundet af de to livløse personer. De blev efterfølgende identificeret som beboere i huset.
Tirsdag var politiet på stedet indtil klokken 22.
- Fyns Politi fortsætter efterforskningen i sagen her til formiddag, hvor der vil ske obduktion af de to afdøde personer, skriver politiet.
Indtil resultatet af obduktionsrapporten foreligger, har politiet ikke yderligere information.
Det står dermed endnu ikke klart, hvad dødsårsagen er.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned