Politi efterlyser hjælp til at identificere mand i koma
En mand er fundet bevidstløs i København og lagt i kunstigt koma. Men politiet ved ikke, hvem han er.
Københavns Politi efterlyser borgernes hjælp, efter at en bevidstløs mand blev fundet liggende på gaden i Københavns Nordvestkvarter tidligt lørdag morgen.
- Manden har slået sit hoved rigtig meget og er måske faldet ned fra et stillads.
- Hans tilstand er kritisk, og han er blevet lagt i kunstigt koma på Rigshospitalet, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.
Manden blev fundet liggende på jorden klokken 07.50 lørdag ved Landsdommervej 11.
Han var kun iklædt boksershorts, oplyser vagtchefen.
Manden beskrives som 30-35 år gammel med lyst hår og tætklippet lyst skæg. Han er 180 centimeter høj og almindelig af bygning. På venstre skulder har han et ar.
Københavns Politi beskriver desuden manden som velsoigneret.
Vidner eller eventuelle pårørende kan kontakte politiet på 114 i sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned