Politi finder tysk bil væltet på vejen - føreren er væk
Syd- og Sønderjyllands Politi leder stadig efter føreren af en tyskregistreret bil, der lå væltet midt på Sønderjyske Motorvej. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Politiet er stadig ikke blevet klogere på, hvad der op og ned i mystisk sag med væltet tysk bil på motorvej.
Syd- og Sønderjyllands Politi leder stadig efter føreren af en tyskregistreret bil, der lå væltet midt på Sønderjyske Motorvej.
Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Vi har dog fundet frem til ejeren. Han har lånt bilen ud til en bekendt, som så har lånt den ud til en tredje person.
Det var tidligt onsdag morgen, at politiet fandt en bil, der lå væltet på motorvejen.
Men føreren var væk.
- Vi tror ikke, at der er sket ham noget alvorligt. Men det er en mærkelig adfærd, siger vagtchefen.
Nikolaj Hølmkjær fortæller, at der ikke er noget i bilen, som føreren ville være træt af, at politiet fandt - som eksempelvis narkotika.
- Om han har dårlig samvittighed efter at have drukket eller andet, ved vi heller ikke, lyder det.
Politiet fik en anmeldelse om den væltede bil klokken 02.58.
Ulykken skete mellem afkørsel 69 Haderslev S og afkørsel 70 Aabenraa N og var på et tidspunkt spærret af. Men den er atter åben.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned