Politi foretager ransagninger på Lolland
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Københavns Politi har foretaget ni ransagninger på Lolland, i Sønderjylland og i Københavnsområdet i sag om grov moms- og skattesvig. Syv er anholdt.
Københavns Politi har mandag i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og Nationalt Cyber Crime Center foretaget ni ransagninger på Lolland, i Sønderjylland og i Københavnsområdet.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Der er i forbindelse med ransagningerne syv personer, der er anholdt og foreløbig sigtet for at have unddraget det offentlige mellem 6 og 14 millioner kroner i en række selskaber i en større kædesvigssag. En 44-årig mand er også anholdt mistænkt for hvidvask af penge.
- Det er en omfattende sag om grov moms- og skattesvig, hvor vi efter længe tids efterforskning valgte at slå til her til morgen, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.
Politiet har i forbindelse med sagen beslaglagt guldbarre, jagtvåben, designmøbler, et stort kontantbeløb samt friværdien i en villa, oplyser Københavns Politi i pressemeddelelsen.
Politiet er fortsat i gang med aktionen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned